For mange hører et elektrisk hæve-sænkebord kun til i de store, åbne kontorlandskaber i virksomheder. Men også i hjemmet kan et elektrisk hæve-sænkebord gøre underværker for arbejdsstillingen og familiens sundhed.

At have muligheden for at stå op, når man er i netbanken, på mailen eller på de sociale medier, er nemlig med til at styrke ryg og holdning. Selvom man ikke nødvendigvis arbejder hjemme, kan et elektrisk hæve-sænkebord alligevel være en god investering.

Vi har nemlig alle sammen godt af at stå mere op og sidde mindre ned, hvis vi vil opbygge styrke i vores krop og undgå skader i ryg og nakke.

Vi sidder for meget ned

Nutidens største udfordring for vores kroppe er, at vi ikke bruger dem nok. En halv times motion er fint, men hvis man sidder ned resten af tiden, kommer man stadig til at slide på sin krop.

Flere og flere af os har stillesiddende arbejde. Hvis man samtidig tager toget eller bilen på arbejde, kommer man hurtigt til at sidde stille i rigtig mange timer. Vores krop er bygget til jagt og bevægelse, og derfor kan man opleve smerter i ryg og nakke, hvis man ikke får bevæget sig nok.

At stå op når man er på computeren, er et rigtig godt sted at starte. Mange af os bruger nemlig flere timer om dagen foran en skærm, uanset om det er til erhvervs- eller privat formål.

Hvis man har mulighed for at stå op i disse timer, vil man styrke sin ryg og ben, hvilket kan give en bedre holdning og forbedre kroppens generelle form og sundhed.

Et elektrisk hæve-sænkebord kan bruges af alle

Et elektrisk hæve-sænkebord kan altså give mange fordele. Og bare et enkelt skrivebord vil være nok til hele familien.

Det unikke ved bordet er nemlig, at det kan indstilles, så det passer til alle – både i sidde- og ståhøjde. Mange oplever spændinger i skuldre og nakke, fordi de sidder ved et bord, der ikke passer til dem i højden.

Et skrivebord i fx træ kan være svært at stille på, men vælger man et elektrisk hæve-sænkebord kan man hele tiden justere på højden.

Det sikrer en god arbejdsstilling, uanset om man står op eller sidder ned. Og det er noget, der gør en forskel for sundheden. Derfor er et elektrisk hæve-sænkebord en rigtig god investering til stuen eller hjemmekontoret.